VELKOMMEN TIL LARS BREMERS HJEMMESIDE

              FORSIDE           BOGEN           TV DOKUMENTAR         PRESSEOMTALE         KONTAKT

 

Kære Læser

- Jeg er stået frem med historien om de behandlingsmetoder som man har udsat mennesker med CP, spastisk lammelse, gennem næsten 40 år, behandlinger og operationer der kommer til at mærke mig og mange andre for livet.

Det blevet til DR2 dokumentar filmen "de spastiske børn" i DR2 serien "I Den bedste mening" - sendt på DR2 6 marts 2011.

Jeg har siden historien blev omtalt i pressen første gang i 2007 - modtaget e-mail fra mange andre som bekræfter denne historie. 

Jeg håber forsat at finde et forlag der vil udgive min bog "fod på livet" der også danner baggrund for DR2 dokumentar filmen "De spastiske børn" - et par kapitler til bogen kan læses på dette site).

- Bogen fortæller historien om den pris jeg og mange andre med CP kom til at betale, - bogen er også historien om hvordan, man med et handicap kan få et godt liv med job og familie, et ønske jeg også har for andre mennesker med et handicap, at de må få et værdigt og godt liv.

Jeg håber ved at stå frem med min livshistorie og andre sager, at kunne medvirke til at skabe en bedre forståelse og respekt for mennesker med CP og andre handicap grupper i samfundet.

Se også presseomtale, om de sager jeg løbende har sat fokus på - forhold for mennesker med handicap i Danmark

- Du er altid meget velkommen til at kontakte mig

Site opdateret marts 2011

Med venlig hilsen

Lars Bremer

 

     

Vi var nogle, der kom til at betale en meget høj pris for de behandlingsmetoder, vi blev udsat for i vores barndom i 1950’erne, 60’erne og opefter. Når man, som jeg, var født med en lammelse i benene og fik diagnosen Cerebral Parese - på dansk spastisk lammelse - var der næsten ingen grænser for, hvad der var tilladeligt i forsøget på at opnå det umulige: det normale.

Mange af os blev mærkede for livet af de overgreb, vi blev udsat for på fx Ortopædisk Hospital og Rigshospitalet mfl

Vi blev udsat for det, jeg kalder et normalitetstyranni. Det lykkedes jo aldrig lægerne, trods mange forsøg, at rette mine ben ud til "normal", hvilket de vel dybest set heller ikke selv troede på. For helbredes kan vi ikke, selv ikke i dag. Alligevel blev jeg - og mange hundrede andre børn med spastiske lammelser - udsat for forsøg, som betød, at vi tilbragte en stor del af vores barndom med operationer og efterbehandlinger i smertefulde spredningsapparater. Uden at lægerne på nogen måde tog hensyn til de smerter og de overbelastninger, deres behandlingsmetoder påførte os børn.

Som et af disse børn fortæller jeg her mit livs historie. En historie, der aldrig før er blevet fortalt, og som for mit vedkommende starter ved min fødsel i 1960.

Det er ikke kun historien om de umenneskelige operationer og behandlinger, vi børn fra 1950’erne, 60’erne og opefter blev udsat for, fordi vi var spastisk lammede. For selvom vi måske tror, at synet på fysisk handicappede har ændret sig i en mere menneskelig retning, er samfundet stadig gennemsyret af fordomme mod mennesker, der ikke lige lever op til ”det normale”. Også i dag bliver mange børn, der fødes med cerebral parese, udsat for pinefulde forsøg, nu blot med et andet navn.

 

Kan du, efter at havde set DR2 dokumentar filmen om "de spastiske børn" læst artiklen i Berlingske eller denne hjemmeside, genkende noget fra din egen barndom, om hvordan du blev behandlet for CP?  Hvordan kom disse behandlingsmetoder til at påvirke dit liv?

Eller har du på anden måde en viden om, hvordan man behandlede mennesker med CP dengang, så send en e-mail til lb@larsbremer.dk    

Manuskript til bogen " Fod på livet" om min historie er redigeret i samarbejde med journalist Annette Wiborg

Jeg håbet forsat at kunne finde et forlag som ønsker at udgive bogen .

Min historie danner baggrund for DR2 dokumentar filmen om "De spastiske børn" - DR2 serien " I den bedste mening" - dokumentar filmen bliver send på DR2 den 06.03.2011

Jeg har valgt at lægge to afsnit og foto dokumentation fra bogen ud på hjemmesiden i forbindelse med, at historien kommer frem i pressen  - se site. Bogen

 

Copyright © 2007 af Lars Bremer. Alle rettigheder forbeholdes.